| Program |
![]() Blodets strand: Landgangen ved OmahaD-dag, de allierede styrkers landgang i Normandiet under Anden Verdenskrig, var den største amfibiske militæroperation nogensinde og blev et vendepunkt for krigens videre forløb. Men hvad var der sket, hvis operationen havde slået fejl? På én af strandene var det lige før, det gik galt – og det kunne have kostet de allierede sejren. Ved erobringen af Omaha-stranden mødte de amerikanske styrker hårdere modstand end ved nogen anden landgang, og kampen kom til at koste dem over 2.000 mænd. På den tilstødende Utah-strand var kampen den rene barneleg i sammenligning. Hvad kunne det skyldes? I mere end 60 år har eksperterne søgt svaret på denne gåde – og nu letter krigens røgslør omsider. Ved hjælp af den seneste forskning inden for arkæologi og militæranalyser, kombineret med krigsveteranernes førstehåndsskildringer, får vi i dette dokumentarprogram et præcist billede af, hvad der virkelig skete på Omaha-stranden i 1944.Vises 2/9 13:00
|
|||||||||||